
Familiens interesser spænder meget vidt, og
nedenstående vil du kunne se nogen af dem, som rangerer højt hos især
Poul.
Cykelsport - har en stor plads i mit hjerte. Ikke bare som motionist på ryggen af en racer eller MTB, men også som ivrig fjernsynskikker til de store forårsklassikere i Belgien, Frankrig og Holland. Årets alt overskyggende begivenhed er dog Tour de France, som jeg var i Paris og se afslutningen på i 2002, og i 2003 var jeg i Bourg d'Oissans for at se starten på en etape. Det var det år, hvor jeg selv kørte op ad Alpe D'huez. På samme tur havde jeg stiftet bekendskab med en række andre spændende bjerge, bl.a. "Det skaldede bjerg" Mount Ventoux, som jeg klarede på 1 time og 35 min. fra Bedoin.
Motorsport - er én af mine
andre foretrukne sportsgrene, og jeg ser næsten alle Formel 1 løb samt
Le Mans.
Min favoritkører er Tom Kristensen, som har vundet Le Mans ikke mindre
end 8 gange.
I 2009 var Thomas og jeg til Le Mans løbet i Frankrig. Uforglemmelig oplevelse.
www.Bono.dk
er Danmarks uofficielle U2 website. Her finder du alt om det irske
superband, nyheder, musik, nye udgivelser m.v.
Se også U2's egen hjemmeside på
www.U2.com
Pink
Floyd har haft en helt speciel plads i mit musikhjerte.
Jeg husker ikke præcist hvilket årstal, jeg opdagede dette fantastiske
band, men det var omkring "See Emily play" tiden,
og det var vel nok en af de første udgivelser de kom med.
Har lige været til koncert i Vesterhavshallen med ders kopiband "Pink
Floyd Project". Uden sidestykke den bedste koncert jeg nogen sinde har
oplevet i Vesterhavshallen siden 1968. Lukkede man øjnene, kunne man
sagtens forestille sig, at det VAR Pink Floyd som stod på scenen og
spillede.
En anden af mine helt store interesser er
fotografering - en interesse som har fulgt mig siden min ungdom. Mit
første rigtige kamera købte jeg som 18 årig, og det kostede 3 måneders
løn. Det var et Minolta SRT 101, og det fulgte mig i en del år, inden
den blev udskiftet med et mere avanceret Minolta spejlreflekskamera. I
dag anvender jeg Canon
7D spejlreflekskameraer sammen med en
række objektiver med forskellig brændvidde. Der bliver især taget mange billeder af
vore børnebørn, men jeg kan også godt lide at gå på opdagelse i
bymiljøer og naturen for at finde gode billeder. Mine fotos
behandler jeg i Capture One (rawfiler) og efterfølgende i Adobe Photoshop CS5.Sidst men ikke mindst VETERANBILER, som jeg bruger en hel del tid på.
Som fotograf og webmaster for Ringkøbingløbet og KDAKClassic, og fra
2010 medlem af organisationen bag løbet og klubben.
I 2011 har jeg selv købt en veteranbil, som jeg regner med at få mange
dejlige ture i.
Mercedes-Benz 450 SL fra 1973. Importeret fra Californien.